Gemt i følgende kategorier Du'a den oktober 8, 2009 af Muslim
Jeg ved ikke, hvor meget min sjæl kan tåle. Mine prøvelser er mange, mit hjerte er ved at nå sit bristepunkt, min tålmodighed er ved at sive ud, - min trofaste ven, håb, har så småt forladt mig.
Ya Rab, jeg beder dig ydmygt – Du er mit sidste håb. Lade mig drukne i Din Nåde og Kærlighed, giv mig styrke, og lad mig altid mærke Dit nærvær; lad mig aldrig føle mig alene og forladt.
The Messenger of Allah (sallalahu ‘alayhi wa salam) said:
“The example of a believer is that of a fresh tender plant; from whatever direction the wind comes, it bends it, but when the wind becomes quiet, it becomes straight again. Similarly, a believer is afflicted with calamities (but he remains patient till Allah removes his difficulties.) And an impious wicked person is like a pine tree which keeps hard and straight till Allah cuts (breaks) it down when He wishes.”
‘Lovers have no time more joyous than when they are alone in entreating with their Beloved. This is the healing for their hearts and the great thing they ever could long for.’
Gemt i følgende kategorier Uncategorized den september 2, 2009 af Muslim
As-salamu ‘alaykum wa rahmatullahi wa barakatuh w afdalis-salaatu was-salaamu ‘ala habibuna wa shafi’una Muhammad al-Mustafa wa ‘ala alihi wa as-sahbihi ajma’in,
Mine kære besøgere,
Først og fremmest; Mange tak for jeres mange hjertevarmende kommentarer, som var mig en stor fornøjelse at læse:-) Jeg har desværre ikke haft tid til at besvare dem alle, eftersom jeg er meget tidspresset pt.. Men når jeg får tid, inshaAllahu Ta’ala, skal jeg nok sende et par kommentarer:-).
Bloggen har som sagt holdt den pause den havde brug for, og er nu vendt tilbage med ny energi og pust:). Jeg vil forsøge at opdatere bloggen, evt udskifte design, finpudse indlæg und so weiter ( det er altid godt med make-overs:-))
Nu hvor vi er i den hellige og højtærede måned, Ramadan, vil jeg stræbe mig efter at poste evt. skrive relevante emner, ahadith, anasheed, etc som jeg håber mine læsere og inklusiv jeg vil få glæde af. Det skal lige siges, at hvis I har specielle ønsker, vil jeg gerne stå til jeres tjeneste. I kan altid kontakte mig på enten mail, eller MSN (fredenskilde.hotmail.com).
Må Allah , den Almægtige, hvis Nåde ingen grænser har, give os tawfiq og tilgive os for vore bevidste samt ubevidste synder, amin amin allahumma amin!
O Du, som i smertens stund er mig en sjælefryd,
O Du, som i trængsels bitterhed er mig en hjertets skat!
Hvad tanken ikke har fattet, hvad forstanden ikke har set,
Skænkedes min sjæl fra Dig, og derfor er Du min qibla
Evigheden skuer jeg med længselsfuld elskov af Din nåde,
Når jeg ikke, o Konge, hildes af en flygtig lykkes bedrag.
En gunstbevisning fra hver og en som bringer mig glædesbudskab om Dig,
Er mig liftigere end sange, selv når Du ikke kalder.
I bønnens knæfald, o Konge, er tanken om Dig
Uværlig og trænger sig på mig som de syv første koranvers.
Din trang er barmhjertighed og tilgivelse for de vantros synd.
Mig er Du en høvding og drot for dem hvis hjerte er sten.
Hvis en evig nåde gav tilbud om kongeriger,
Bød mig alt det som er, havde jeg dog i Dig en hemmelig skat.
Jeg ville bøje min sjæl til jorden, kaste mit ansigt i støvet,
Jeg ville sige: “For alt dette vælger jeg dog Hans kærlighed.”
Evigt liv, har jeg erfaret, er foreningens stund,
For jeg finder ikke nogen plads for tiden i den.
Livet er kun kar, foreningen den rene drik i dem;
Hvad gør mig smerten som rammer karrene uden Dig?
Forhen havde jeg tyve tusind begæringer;
Ved Hans nådestrøm blev jeg sikker, fordi
Kongen over det usynlige siger til mig: “Du er verdens sjæl!”
“Han”s inderste væsen har fyldt min sjæl og mit hjerte;
Selv landsbyens hund siger “Han”, og for mig er der ingen tredje eller anden.
I den stund jeg forenedes med Ham, agtede legemet ikke på ånden;
Skønt Han var ulegemlig, blev Han dog synlig for mig.
Dig alene vælger jeg i hele verden,
Synes det Dig ret at jeg skal sidde kummerfuld?
Mit hjerte er som et skriverør i Din hånd.
Det står til Dig om jeg skal være glad eller sorgfuld.
Hvad vil jeg andet end det som Du vil?
Hvad ser jeg andet end det som Du viser?
Snart lader Du torne, snart roser vokse op ad mig.
Snart lugter jeg roser, snart river jeg i torne.
Hvis Du tager mig sådan, er jeg sådan.
Hvis Du ønsker mig således, er jeg således.
I det kar hvor Du giver farve til hjertet,
Hvad er jeg, hvad er min kærlighed og mit had?
Du er først og Du er sidst,
Gør Du mit sidste bedre end første!
Når Du skjuler Dig, hører jeg til de vantro,
Når Du åbenbarer Dig, hører jeg til de troende.
Hvad har jeg andet end det som Du skænker?
Hvad kræver Du da af min brystfold og mit ærme?
“Allah (subhanahu wa Ta’ala) har givet os en stor gave, ni’mah, der kaldes for Islam. Islam er en brugsanvisning til mennesker, så de kan finde ud af at betjene sig selv og tilbede deres Herre. Når vi køber et elektronisk udstyr, plejer vi at orientere os om, hvad vi skal være opmærksom på i anvendelsen af det. Det gør vi nok, fordi udstyret kan være af en kompleks karakter.
Allah (subhanahu wa Ta’ala) har skabt vores sjæle og udstyret hver enkelt af os med en krop og intelligens. Han vil gerne se, at vi anvender denne krop fornuftigt og i overensstemmelse med Hans vilje. Han vil gerne se, at vi både anerkender Ham med vores intelligens og at vi med vore handlinger beviser, at vi anerkender Ham som den Eneste, værdig til tilbedelse.”
“Her i Danmark er vi forpligtet til at opdrage vores børn som muslimer, men vi er samtidig nødt til at føle et ansvar for muslimerne i de muslimske lande. Vi må i det omfang, vi har overskud til det, hjælpe dem med at etablere de nødvendige institutioner. Vi er én ummah og vores bekymringer er gensidige. Selvom vi har alvorlige udfordringer på hjemmebanen, må vi stadig prøve at huske, at vi ikke er de eneste på denne jordklode, der priser Allah (swt) og ærer hans profet, Muhammad (saw), og som har problemer.”
Thou art my King, Thou art my King
To my heart and soul faith Thou shalt bring
With Thy loving breath infuse me with life
Not just one single soul, my every soul Thou string.
Without Thee taking bread, is of poison being fed
Thou art water and bread to which with life I cling.
Poison if Thou willed, into elixir will turn
Thy abundant sweetness in my mouth sweetly sting.
My grass and orchard, and my Paradise
My herb and my tree, thy joy in me ring.
Thou art my monarch, Thou art my moon too;
Thou art the jewel and the mine that gave it wing.
Silence I choose, best Thou givest the news
Thou art the reason for which I speak and sing.